 |
| mælkebøtter og en ukendt plante |
Et frø - en ny plante
Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni. Der er ikke frøhvide i alle frø.
Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni. Der er ikke frøhvide i alle frø.
Frøskallen består af moderplantens væv. Den beskytter frøet mod stød, frost, mavesyre, og hvad det ellers kan blive udsat for. På frøskallen kan man ofte se en lille prik. Det er navlen – det sted, hvor frøet sad fast med frøstrengen i frugte
Hvordan spredes frø i naturen??
Hvis vi tager udgangspunkt i min mælkebøtter, er det faktisk en fantastisk plante, der spreder sine frø med vinden, og derved får sine frø spredt over en stor afstand. Nogle træer og buske får spredt deres kerne, ved at fugle spiser deres bær og kernerne komme ud med fuglens afføring.
Andre frø sætter sig fast på pelsen af et dyr, og bliver derved spredt.
Nogle har springfrø, der springer fra bladet, så de bliver sået på denne måde.
Der er mange forskellige måder planter, buske og træer gør det på. Naturens måde at formerer sig på, er et utroligt fænomen.
Hvordan kan man dyrke frø?
Nogle har springfrø, der springer fra bladet, så de bliver sået på denne måde.
Der er mange forskellige måder planter, buske og træer gør det på. Naturens måde at formerer sig på, er et utroligt fænomen.
Hvordan kan man dyrke frø?
Der er mange forskellige måder at dyrke frø og kerne på.
I Drivhus, på friland, i potter, i en drivbænk osv.
Mælkebøttens frø spredning:
Mælkebøttens frø spredning:
Frø fra en mælkebøtte lander på jorden
planten gror op
Planten blomster og bliver til frø
frøene bliver blæst af, vinden føre frøet til nye steder, og processen starter forfra.
Plantehold:
Planteholdet er velegnet til alle brugergrupper. Man skal dog tilpasse planterne til de forskellige brugere.
Ved børn og unge vil planter, der hurtigt spirer og som man kan se udvikle sig i en fart, være en god ide. Det kunne være radiser, græskar, solsikker osv, altså ting der hurtigt viste et resultat. Børns og unges tålmodighed er ikke altid så stor, og derfor ville det være en fordel med hurtige resultater.
Ved voksne og udviklingshæmmede ville en sansehave være en god ide. Forskellige dufte, som kunne vække deres sanser og som de genkender fra deres barndom eller ungdom.
Frugtbuske ville måske også være interessante for alle målgrupper, da man så kunne høste og evt. tilberede syltetøj eller frugtgrød.
Jeg tror at man skal undersøge mulighederne for de forskellige steder, da det også handler om pasning og om der er overskud til et plantehold. Hvis der er 3 uger om året der er lukket, er det jo ikke smart at der er planter, der kræver pasning i det tidsrum.
Man skal også undersøge om der er tid til et plantehold, hvis normeringen er lav, er der måske ikke timer til at man kan passe og pleje planterne.
Men efter min mening vil alle brugergrupper kunne have glæder af planter, i deres omgivelser.
Pædagogisk forløb:
Jeg vurdere, at et planteforløb, kan give brugergruppen en visuel forståelse af hvordan en plante bliver til.
Selve processen i at putte et frø i jorden, og forhåbentligt stå med en plante, kan give dem bevisthed om, at en plante ikke bare er en ting,der står i supermarkedet eller på en planteskole.
Men at der ligger en lang proces bag, før den kommer til salg.
Dagtilbudsloven
I dagtilbudsloven §8 står der:
Min konklusion er, at hvis institutionen har tid og mulighed for at dyrke frø, sammen med deres borgere, så burde de gøre det.
Da det at se nyt liv spire og opleve hvordan et lille frø kan blive til en stor plante, er livsbekræftende for store og små. Det vil give alle indsigt i hvordan frugt, bær og grøntsager bliver til, så man ikke bare tror at det kun findes i plastik i et supermarkede.
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fr%C3%B8-og-spiring
Farrell.H.(2016). Så dine frø og kerner( s.12-40). Samvirke.ISBN. 9788792949561(INIE)
Man skal også undersøge om der er tid til et plantehold, hvis normeringen er lav, er der måske ikke timer til at man kan passe og pleje planterne.
Men efter min mening vil alle brugergrupper kunne have glæder af planter, i deres omgivelser.
Pædagogisk forløb:
Jeg vurdere, at et planteforløb, kan give brugergruppen en visuel forståelse af hvordan en plante bliver til.
Selve processen i at putte et frø i jorden, og forhåbentligt stå med en plante, kan give dem bevisthed om, at en plante ikke bare er en ting,der står i supermarkedet eller på en planteskole.
Men at der ligger en lang proces bag, før den kommer til salg.
Dagtilbudsloven
I dagtilbudsloven §8 står der:
"Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Social udvikling.
3) Kommunikation og sprog.
4) Krop, sanser og bevægelse.
5) Natur, udeliv og science.
6) Kultur, æstetik og fællesskab."
Så her kan vi faktisk læse, at natur, udeliv og sicence, faktisk er noget der skal indgå i læreplanen.
Min konklusion er, at hvis institutionen har tid og mulighed for at dyrke frø, sammen med deres borgere, så burde de gøre det.
Da det at se nyt liv spire og opleve hvordan et lille frø kan blive til en stor plante, er livsbekræftende for store og små. Det vil give alle indsigt i hvordan frugt, bær og grøntsager bliver til, så man ikke bare tror at det kun findes i plastik i et supermarkede.
Farrell.H.(2016). Så dine frø og kerner( s.12-40). Samvirke.ISBN. 9788792949561(INIE)
Hejsa - spændende beskrivelse og overvejelser, vi glæder os til det bliver foldet ud til fremlæggelsen af planteholdet 29/8 :-)
SvarSletVh Ib og Ida