Opdate på mine planter:

Her er lige en update på mine såede planter, alting gror fint. Den ukrudtsplanter som var i jorden, er begyndt at smide sine frø, så det er dens måde at formere sig på.  De små æbletræer og peberplanterne trives, efter de er kommet i nye potter med masser af jord. Mælkebøtterne gror også fint, men dem ønsker jeg ikke at plante ud, så derfor er de ikke plantet om.

De små kommende æbletræer

Mælkebøtter og min ukendte plante

Peberplanter

Marmeluknærmerne blomster fint

Majsen står fint

Bønnerne og bukkehornsfrø

Løget gror stadig

Zinniaerne blomster fint

Frø og planter

Her er en lille update på mine frø jeg såede. Græskar, mynte og spelt er ikke kommet op. De små forskellige blomster er plantet ud. Mine små æbletræer og mine peberplanter har jeg plantet om i en større potte.Resten af planterne gro fint og Zinniaerne og mammelukærmerne blomster. Radiserne er hevet op og bleven spist.

Zinnia

Løg

Bønner og bukkehornsfrø

Mammelukærmer

Majs

Æbletræer

Peberplanter

Mælkebøtter og en ukendt plante.

Update på mine frø og planter

De fleste af mine planter gror fint, dog er der enkelte der ikke er kommet op. Der er kommet blomster på mine Zinna og mammeluk ærmerne blomster også snart.

Bønner og bukkehornsfrø

Mammelukærmer

Løg

Majs

Mælkebøtter og en ukendt plante

peberplanter og små æbletræer

Små planter, og mynte og græskar. Mynten og græskar er ikke kommet op.

Zinnia

Naturfaglige overvejelser:

mælkebøtter og en ukendt plante

Hvad er et frø??

Et frø - en ny plante
Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni. Der er ikke frøhvide i alle frø.

Frøskallen består af moderplantens væv. Den beskytter frøet mod stød, frost, mavesyre, og hvad det ellers kan blive udsat for. På frøskallen kan man ofte se en lille prik. Det er navlen – det sted, hvor frøet sad fast med frøstrengen i frugte

Hvordan spredes frø i naturen??

Hvis vi tager udgangspunkt i min mælkebøtter, er det faktisk en fantastisk plante, der spreder sine frø med vinden, og derved får sine frø spredt over en stor afstand. Nogle træer og buske får spredt deres kerne, ved at fugle spiser deres bær og kernerne komme ud med fuglens afføring.

Andre frø sætter sig fast på pelsen af et dyr, og bliver derved spredt.
Nogle har springfrø, der springer fra bladet, så de bliver sået på denne måde.
Der er mange forskellige måder planter, buske og træer gør det på. Naturens måde at formerer sig på, er et utroligt fænomen.

Hvordan kan man dyrke frø?

Der er mange forskellige måder at dyrke frø og kerne på.

I Drivhus, på friland, i potter, i en drivbænk osv.

Mælkebøttens frø spredning:

Frø fra en mælkebøtte lander på jorden

Frøet spirer

planten gror op

Planten blomster og bliver til frø

frøene bliver blæst af, vinden føre frøet til nye steder, og processen starter forfra.

Plantehold:

Planteholdet er velegnet til alle brugergrupper. Man skal dog tilpasse planterne til de forskellige brugere.

Ved børn og unge vil planter, der hurtigt spirer og som man kan se udvikle sig i en fart, være en god ide. Det kunne være radiser, græskar, solsikker osv, altså ting der hurtigt viste et resultat. Børns og unges tålmodighed er ikke altid så stor, og derfor ville det være en fordel med hurtige resultater.

Ved voksne og udviklingshæmmede ville en sansehave være en god ide. Forskellige dufte, som kunne vække deres sanser og som de genkender fra deres barndom eller ungdom.

Frugtbuske ville måske også være interessante for alle målgrupper, da man så kunne høste og evt. tilberede syltetøj eller frugtgrød.

Jeg tror at man skal undersøge mulighederne for de forskellige steder, da det også handler om pasning og om der er overskud til et plantehold. Hvis der er 3 uger om året der er lukket, er det jo ikke smart at der er planter, der kræver pasning i det tidsrum.
Man skal også undersøge om der er tid til et plantehold, hvis normeringen er lav, er der måske ikke timer til at man kan passe og pleje planterne.
Men efter min mening vil alle brugergrupper kunne have glæder af planter, i deres omgivelser.

Pædagogisk forløb:

Jeg vurdere, at et planteforløb, kan give brugergruppen en visuel forståelse af hvordan en plante bliver til. 
Selve processen i at putte et frø i jorden, og forhåbentligt stå med en plante, kan give dem bevisthed om, at en plante ikke bare er en ting,der står i supermarkedet eller på en planteskole.
Men at der ligger en lang proces bag, før den kommer til salg.

Dagtilbudsloven

I dagtilbudsloven §8 står der:

"Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab."

Så her kan vi faktisk læse, at natur, udeliv og sicence, faktisk er noget der skal indgå i læreplanen.

Min konklusion er, at hvis institutionen har tid og mulighed for at dyrke frø, sammen med deres borgere, så burde de gøre det.
Da det at se nyt liv spire og opleve hvordan et lille frø kan blive til en stor plante, er livsbekræftende for store og små. Det vil give alle indsigt i hvordan frugt, bær og grøntsager bliver til, så man ikke bare tror at det kun findes i plastik i et supermarkede.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206363#id05d0e9bf-cd08-480e-ace5-9dc4a9d9d5c1

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fr%C3%B8-og-spiring

Farrell.H.(2016). Så dine frø og kerner( s.12-40). Samvirke.ISBN. 9788792949561(INIE)

plante opdatering

Her er en opdatering på mine planter.
Peberfrøene er blevet til små planter.
De små æbletræer er begyndt at komme op.
Græskar frøene er desværre ikke kommet op. Og det er mynten heller ikke.
Resten af frøene er plantet ud, de gror godt, de har dog taget lidt skade af vinden heroppe.

Radiser og løg

Bønner og Bukkehornsfrø

Mamelukærmer 

Majs

Zinnia

Små vilde blomster, græskar og mynte

Mælkebøtter

Peberfrø og æblekerner

Opdatering på mit plantehold.

Jeg har nu sat nogle af mine planter ud i krukker.
Spelt frøene, græskar frøene, myntefrøene er ikke kommet op endnu. De blandede blomster er ikke store nok, til at blive plantet ud endnu.

Frø

Jeg såede den 5 juni, frø fra en rød peber samt kerner fra et æble. Den 24 juni ser de sådan ud

Peberkernerne er kommet op, og der er kommet noget ukendt op, det bliver sjovt at se, hvad det udvikler sig til.

FRØ

Lørdag den 15. juni, såede jeg Borlotto bønner, bukkehorns frø, spelt, majs og blandede sommerblomster.

Mandag den 24. juni er der sket lidt

Majsen, borlotto bønner, bukkehornsfrø og blomsterne er kommet op. Dem vil jeg plante ud i løbet af ugen.

Biotop aktivitet 1 ( Haven og marken)

Aktiviteter.

Jeg har lagt et halvt æble i hver af mine biotoper, for at se hvilke dyr der spiser det. 

Denne aktivitet, vil med fordel kunne laves i en børnehave. Æblet er en kendt del af børnenes hverdag, og findes i forvejen i naturen.

Jeg har taget billeder for at dokumentere hvordan æblet bliver spist og hvilke dyr der sidder og spiser på æblet.

Jeg har lagt min aktivitet ind i en SMTTE model:

Sammenhæng:

Børnehavebørn i alderen 3-6 år, 1 voksen, aktiviteten observeres indtil æblet er spist.

Mål. 

At børnene får kendskab til hvordan tingene bliver spist, hvem der spiser det,  og hvordan det går i forrådnelse i naturen.

Tiltag:

Der bliver lagt halve æbler ud i naturen, som skal observeres og kigges på æblet af hver dag.

Tegn:

Børnene ser hvordan æblerne forsvinder og hvordan der bliver spist af dem. Hvis der er dyr på æblerne kan de studeres, og deres art kan bestemmes.

Evaluering:

Når aktiviteten er afsluttet, kan man finde ud om børnene har fået mere kendskab til, hvilke dyr der findes i naturen og om hvordan ting går i forrådnelse og bliver spist af dyr.

Mælkebøtter, planten og frø der er sået fra den.

mælkebøtten hvor mine frø kommer fra, og hvodan mine frø ser ud i dag, den 24 juni 2019.