Tur med naturvejleder::

Da vi har lavet denne aktivitet sammen i studiegruppen, ligger beskrivelsen på Lailas blog, så tryk på linket:



https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Flailatsoendergaard.blogspot.com%2F2019%2F09%2Fk4-aktiv.html%3Fm%3D1%26fbclid%3DIwAR0T1WfBDXvK-g9z5EReES0VOTJ5T1AZkZSFv7J4GCgzOtmEfHqxH5uo5lo&h=AT1KdSLBPHItalZQOlTtKqmZPALh6xaw_EQwMDwTUN3zEhCKcZneJ8IHYyfrvqZESxPJunthyiKYiImQiPEzcLb9uK9zefcd00-mnryUlHiXUhGRVasliD1p0S-B-nyB2a0

Fra jord til bord.

Da jeg som studerende skal kunne skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.
Har jeg valgt at lave en aktivitet, som viser hvordan afgrøderne på min ene biotop, bliver forarbejdet til foder til køer, og hvordan fodret ender med at blive til den mælk, som alle børn godt kender.

På min ene biotop er der en økø kløvermark, den bliver slået og snittet hver 5- 6 uge, det bliver kørt hjem på gården og brugt til foder til køerne til vinter.
Da det er vigtigt at børnene får viden om hvor vores mad kommer fra, vil jeg lave en aktivitet, hvor jeg med børnene snakker om køer og hvor vi får mælk og andre mejeriprodukter fra.

Grunden til at jeg vil lave netop denne aktivitet er, at jeg som kommende pædagog skal
"være opmærksom på de muligheder for at føre eleverne ind på nye områder, der ligger i de erfaringer, barnet allerede har gjort, og man må bruge denne viden som kriterium for udvælgelsen og ordningen af de vilkår, som indvirker på deres nuværende erfaring."
Dewey 1938: 82

Som ovennævnte citat fortæller, ønsker jeg at bruge den erfaring som børnene allerede har, og føre dem ind i nye områder. Børnene kender allerede til mælk og køer, men nok ikke til hvad køer spiser, hvordan fodret produceres, og hvordan mælken kommer fra koen til supermarkedet.


Her vil jeg lægge min aktivitet ind i en Smtte model:

SMTTE-MODELLEN:

Sammenhæng:

Børn i daginstitutioner skal ifølge dagtilbudslovens § 8, stk. 4, indgå i et læringsmiljø som understøtter børnenes læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for natur, udeliv og science. Børnene skal opnå en forståelse for, at mælken ikke bare, er noget der er i mælkekartoner i et supermarked.

Målet:

Målet med dette pædagogiske forløb er at børnene får et kendskab til hvordan mad til køer bliver produceret, ser og rører en ko og får en forståelse for, hvor mælken kommer fra. Aktiviteten skulle gerne gøre børnene nysgerrig på, at tilegne sig mere viden om de forskellige hverdagsting.

Tegn.

Jeg vil ved hjælp af tegninger før og efter, se om børnene har lært noget af processen. Jeg vil observere børnene under besøg på bondegården og se om de er nysgerrige på processen.

Tiltag:

Børnene skal besøge en kløvermark, se traktorer og snitteren. Besøge en bondegård, hvor de kan se kalve, køer, stalde, malkegraven og mælketanken. Her vil vi blive vist rundt af en medarbejder, som er i stand til at svare på børnenes spørgsmål.
Inden besøget vil jeg have gennemgået med børnene, om hvordan køers livs cyklus er og hvordan de spiser osv.

Evaluering:

Selve evalueringen vil foregå gennem observationer og de spørgsmål børnene stiller. Derudover vil børnene lave tegninger fra besøget, så jeg derigennem vil kunne observere om de har tilegnet sig ny viden om køer og hvor mælken kommer fra.

Billeder fra jord til bord:

Kløvermarken slåes

Kløveren snittes og blæses over i en aflæsservogn, som kører hjem til gården og læsser af i stakken.

Stakken køres sammen i en bunke

Bunken presses, så saften kommer ud.

Stakken dækkes.

Så er fodret klart til køerne, så der er mad til hele vinteren.

Så er køerne klar til at blive fodret, så de kan producere mælk.

Her er der besøg på gården, det er altid spændende at se køer, medarbejderen viser rundt og besvare spørgsmål.

Besøg med rundvisning.

Køerne bliver malket 2 til 3 gange i døgnet, og mælken opbevares i nogle store tanke, som virker som et stort køleskab.

køerne bliver malket

køerne bliver malket

Mælketank

mælketank

mælken bliver hentet en gang om dagen. Derefter bliver det forarbejdet på mejeriet, og kommes i kartoner, som bliver kørt ud til butikkerne.

Her er det endelige produkt. Mælekartonen som de fleste børn kender.

Litteraturliste:
Ejbye.Ernst N., Stokholm D., (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis.

Opdate på mine planter:

Her er lige en update på mine såede planter, alting gror fint. Den ukrudtsplanter som var i jorden, er begyndt at smide sine frø, så det er dens måde at formere sig på.  De små æbletræer og peberplanterne trives, efter de er kommet i nye potter med masser af jord. Mælkebøtterne gror også fint, men dem ønsker jeg ikke at plante ud, så derfor er de ikke plantet om.

De små kommende æbletræer

Mælkebøtter og min ukendte plante

Peberplanter

Marmeluknærmerne blomster fint

Majsen står fint

Bønnerne og bukkehornsfrø

Løget gror stadig

Zinniaerne blomster fint

Fascinerende syn en tidlig lørdag morgen.

Dette syn så jeg på mine biotoper en tidlig lørdag morgen. Der havde været godt vejr om fredagen, tåget natten til lørdag, og da tågen lettede så jeg dette syn.
Edderkopperne havde haft travlt den nat:

Græsplænen ved min biotop

En af planterne på min biotop

En plante mere

Kløver marken hvor min biotop ligger 

Vores græsplæne

Utroligt hvad sådan en lille edderkop kan.

Opgave E

Gennem mit arbejde med dyreholdet, blev jeg fascineret af den udvikling der er fra larve til sommerfugl.
Tænk at sådan en lille larve, kan blive til sådan en smuk sommerfugl.
Jeg har oplevet den store forvandling, og fået indsigt i et utroligt dyreliv. Jeg har tilegnet mig meget viden, om hvordan sommerfugle lever, hvad de helst vil spise, og hvordan de spiser.
Der er naturligvis et etisk spørgsmål, er det ok at spærre larver og pupper inde og lave sommerfugle bo i et net. Her synes jeg, at det er ok, da jeg lukkede sommerfuglene ud, 2 dage efter de var kommet ud af puppen. Mens de var i nettet, blev de fodret og fik friske blomster hver dag.
Mit sommerfugle dyrehold vil give børnene og de voksne indsigt i en utrolig forvandling, som det ikke er muligt at følge i naturen. Det vil også give børnene mulighed for at lære, hvordan man skal omgås dyr, drage omsorg, tage ansvar og lærer dyrene og sig selv at kende.
Derfor er der mange argumenter for at inddrage dyr i pædagogisk arbejde.
Den bedste oplevelse dyreholdet gav mig, var da jeg gav den ene sommerfugl sukkervand. Det var utroligt spændende at se, hvordan sommerfuglen, spiste med sin lille snabel. Det var en oplevelse jeg ikke glemmer.
Ved at børnene får indsigt i dyrelivet, allerede som barn, vil de lære at passe på naturen og dyrene når de blive voksne.
" Men jeg tror, børnene lærer af det der med at passe på naturen og holde af naturen, at de får det ind med modermælken. At de så som voksne er bedre til at værne om den, altså lære om den og holde af den, mens de var små"
"De får natur-og miljøforståelse med i rygsækken."
(Ejbye-Ernst 2012:204, side 69-70)

( Niels Ejbye-Ernst og Dorte Stokholm, Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis, Systime a/s 2015)

Træer og blade

Jeg har været i Gjøl børnehave, hvor jeg lavede min praksisafprøvning.
Jeg lavede den med 5 børn i 5 års alderen.
Vi startede med at snakke lidt om træer, derefter gik vi ud på legepladsen, hvor vi kiggede på træer og tog nogle blade med ind.
Vi kiggede på mit medbragte materiale, de blade vi fandt, og de to træ skiver jeg havde med. Børnene tegnede nogle af de blade at vi fandt, og de talte åre ringene på træskriverne.
Vi snakkede lidt om at træer er levende og man skal passe på dem.Vi snakkede også om skadedyr og sygdomme på blade og træer.
Vi fandt:
Eg
Syren
Pil
Mirabeltræ
pæretræ.

Forskellige træer på legepladsen

Træskiven

Træer

Børnene tegner billeder af blade

Flere billeder

Åre ringe

Poppel blad og skiver af en stamme

Træer på legepladsen

Syren

piletræ

Træer på legepladsen

Flere træer

Kogle og nåle fra et nåletræ

Egeblade

pilegren

syrenblade

EVALUERING:

Børnene viste stor interesse i starte, de var aktive på legepladsen med at finde træer og blade.

De var interesseret i hvilke blade der hørte til hvilket træ, og de var meget optaget af blade og træernes sygdomme.

De tegnede nogle fine tegninger, og lyttede interesseret i hvad jeg fortalte om. Efter 1 time, havde de fået nok, og ville hellere ud og lege.

Det gav jeg dem lov til, da de alligevel ikke hørte efter mere. 

Da jeg kom i børnehaven som vikar næste gang, kom der en af drengene, som var med til aktiviteten, og viste mig nogle bladlus på et blad. Så han har fået en interesse for træer og blade.

Så selvom jeg troede, at de ikke havde fået så meget ud af min aktivitet, viste det sig alligevel, at de havde hørt efter og lært en del.

Frø og planter

Her er en lille update på mine frø jeg såede. Græskar, mynte og spelt er ikke kommet op. De små forskellige blomster er plantet ud. Mine små æbletræer og mine peberplanter har jeg plantet om i en større potte.Resten af planterne gro fint og Zinniaerne og mammelukærmerne blomster. Radiserne er hevet op og bleven spist.

Zinnia

Løg

Bønner og bukkehornsfrø

Mammelukærmer

Majs

Æbletræer

Peberplanter

Mælkebøtter og en ukendt plante.