torsdag den 15. august 2019

Aktivitet 3 haven opfølgning og endelig status

Aktivitet 3 haven, opfølgning og endelig status:
Som man kan se, er der ikke sket så meget med appelsinen, men der er forsvundet nogle af bananerne. Da vi bor på landet, kan det være mange slags dyr, men mon ikke det er en fugl der er fløjet væk med dem.
Mine didaktiske overvejelser er at børnene skal se hvilken dyr, der befinder sig de forskellige steder og se hvilke forskellige madvarer og dufte der tiltrækker dem.

Morgen

Morgen



Eftermiddag
Aften


Aften

søndag den 11. august 2019

Sheltertur med studiegruppen

Sheltertur med studiegruppen.

Klik på linket og se præsentation.

https://inanatur.blogspot.com/search/label/Sheltertur%20med%20b%C3%A5lmad

https://inanatur.blogspot.com/search/label/Studiegruppe%20i%20giveskud%20-%20Billeder


Min oplevelse og reflektion:

Jeg var personligt meget overrasket over den flotte shelterplads og mulighederne for at overnatte i naturen. Pladsen var fin og der var fine shelters.
Der var et muld toilet, rindende vand og et fint bålsted.

Det var spændende at skulle lave maden over bål og skulle sove i shelter.

De andre der var på pladsen var meget søde og hjælpsomme.

Det gav en ro og det var afslappende at lave mad på denne måde, jeg nød naturen og omgivelserne, og det var en afstressende oplevelse. Bare det at se månen om natten, se solopgangen, høre pindsvin pusle udenfor, høre harens banken i jorden og alle de andre lyde, virkede beroligende og rart.

Jeg tror at det ville være en god oplevelse for børnehavebørn, at prøve at overnatte på denne måde.
Ingen tv, Ipad eller andet elektronik. Bare ro, samvær med andre og naturen. Det vil helt sikkert få børnene til at opdage nye sider af hinanden og finde nye kammerater.

Hvis jeg skulle arrangerer sådan en tur, med børnehavebørn, ville jeg udforske shelterpladsen og naturen udenom den, inden jeg tager afsted. Så jeg vidste hvilke faciliteter der findes der og hvilke aktiviteter jeg kunne lave med børnene.

onsdag den 7. august 2019

Dyrehold

Tidsel sommerfugle:


Jeg har valgt at holde sommerfugle, da den udvikling de gennemgår fra larve til sommerfugl er meget spændende og vil passe godt til min målgruppe.
Min målgruppe er børnehavebørn fra 3 til 6 år.
Sommerfugle har jeg bestilt i England.
De kom i små bøtter, hvor der er mad i bunden.
Laverne spiser til de bliver mange gange større end deres oprindelige størrelse.
Når laverne er parat til puppestadiet, klatrer de op i toppen af beholderen, og hænger med hovedet nedad i J- form.

Efter et par dage eller tre, hvor de har hængt nedad, flyttede jeg dem over i deres udklækningshabitatet. ( Et stort rundt rør med net på)

Her vil de klækkee og komme ud af puppen, og blive til smukke sommerfugle.
Her er der mulighed for at min målgruppe vil kunne følge processen fra larve til puppe og fra puppe til sommerfugl. så kan min målgruppe på indsigt i, hvordan sommerfuglen bliver til i naturen.

Livscyklus:

Sommerfuglens livcyklus, sommerfuglen lægger æg, ægget bliver til en larve, som bliver til en puppe, puppen klækker og bliver til en sommerfugl. Og det hele gentager sig igen og igen.

Sommerfuglenes livscyklus
Sommerfugle lever af blomstersaft, de flyver rundt og finder en blomst. Så stikker de deres snabel ned i blomsten, og suger den søde blomstersaft ud.

Når de skal parre sig om foråret, finder de en mage og finde sammen med. Så gnider de følehornene mod hinanden,  og derefter flyver de hen til den nærmeste bevoksning for at parre sig.
Og så er hunnen klar til at lægge æg. Denne proces gentager sig, år efter år.

Man kan kende forskel på hanner og hunner, da hunnerne har en større og rundere maveregion, fordi de bære æggene med sig. Han sommerfuglens maver har lige sider, mens hunnernes sider har en udad-bøjet kurve.

Sommerfugle er dagaktive, og flyver rundt alene, de flyver kun når det er varmt og solen skinner. Deres krops temperatur er den samme som deres omgivelser, og de fleste sommerfugle er inaktive tidligt om morgenen og i gråvejr. De fleste sommerfugle dør sidst på sommeren, men overlever som art, ved hjælp af æg eller forpuppede larver. Nogle arter forlader simpelthen Danmark og flyver sydpå. Andre sommerfugle overvintrer herhjemme, enten indendørs eller ude i naturen.

Hvis man ønsker en sommerfugle venlig have, bør man lade et hjørne af haven gro vildt, med blandt andet brændenælder.
Så er larverne ankommet fra England

Det andet bæger med larver.
Så er de kravlet op og sat sig fast.

Pupper

Puppernes nye hjem

Puppernes nye hjem

Så er pupperne på plads i deres nye hjem.


Så klækkede den første sommerfugl

Utroligt at sådan en lille puppe, kan blive til en så smuk sommerfugl

Sommerfuglen og dens puppe, se pletten hvor den klækkede. Det røde er ikke blod, men overskuds farve fra sommerfuglen.



http://natur-vejleder.dk/wp-content/uploads/2017/02/Livscyklusleg_sommerfugl.pdf
Ud i naturen, Søren Olsen, forlaget Stavnsager/Joker APS,
https://naturguide.dk/forvandling-sommerfuglelarver/

Opdatering på mine biotoper



På mine biotoper er der sket lidt i løbet af sommeren. I haven er der kommet mere ukrudt, til stor glæde for sommerfugle, snegle og andre af havens dyr.

På marken bliver der slået græs til køerne hver 4 uge, og så går det hele igang igen. Kløver og græs vokser op igen og kredsløbet går sin gang.
I marken er den også den gamle grøft, hvor planterne får lov til at gro vildt. Der har vi observeret ræveunger, men jeg har desværre ikke kunne fange dem med mit kamera, jeg håber at det lykkes på et tidspunkt.





Biotop i haven

Biotop i marken.

Naturfaglige overvejelser:



mælkebøtter og en ukendt plante
Hvad er et frø??


Et frø - en ny plante
Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni. Der er ikke frøhvide i alle frø.
Frøskallen består af moderplantens væv. Den beskytter frøet mod stød, frost, mavesyre, og hvad det ellers kan blive udsat for. På frøskallen kan man ofte se en lille prik. Det er navlen – det sted, hvor frøet sad fast med frøstrengen i frugte
Hvordan spredes frø i naturen??

Hvis vi tager udgangspunkt i min mælkebøtter, er det faktisk en fantastisk plante, der spreder sine frø med vinden, og derved får sine frø spredt over en stor afstand. Nogle træer og buske får spredt deres kerne, ved at fugle spiser deres bær og kernerne komme ud med fuglens afføring.
Andre frø sætter sig fast på pelsen af et dyr, og bliver derved spredt.
Nogle har springfrø, der springer fra bladet, så de bliver sået på denne måde.
Der er mange forskellige måder planter, buske og træer gør det på. Naturens måde at formerer sig på, er et utroligt fænomen.

Hvordan kan man dyrke frø?


Der er mange forskellige måder at dyrke frø og kerne på.
I Drivhus, på friland, i potter, i en drivbænk osv.

Mælkebøttens frø spredning:

Frø fra en mælkebøtte lander på jorden

Billedresultat for mælkebøtte fra blomst til frø
Frøet spirer
Billedresultat for mælkebøtte spire

planten gror op
Billedresultat for mælkebøtte fra blomst til frø

Planten blomster og bliver til frø

Billedresultat for mælkebøtte fra blomst til frø

frøene bliver blæst af, vinden føre frøet til nye steder, og processen starter forfra.
Billedresultat for mælkebøtte spire





Plantehold:

Planteholdet er velegnet til alle brugergrupper. Man skal dog tilpasse planterne til de forskellige brugere.
Ved børn og unge vil planter, der hurtigt spirer og som man kan se udvikle sig i en fart, være en god ide. Det kunne være radiser, græskar, solsikker osv, altså ting der hurtigt viste et resultat. Børns og unges tålmodighed er ikke altid så stor, og derfor ville det være en fordel med hurtige resultater.
Ved voksne og udviklingshæmmede ville en sansehave være en god ide. Forskellige dufte, som kunne vække deres sanser og som de genkender fra deres barndom eller ungdom.
Frugtbuske ville måske også være interessante for alle målgrupper, da man så kunne høste og evt. tilberede syltetøj eller frugtgrød.
Jeg tror at man skal undersøge mulighederne for de forskellige steder, da det også handler om pasning og om der er overskud til et plantehold. Hvis der er 3 uger om året der er lukket, er det jo ikke smart at der er planter, der kræver pasning i det tidsrum.
Man skal også undersøge om der er tid til et plantehold, hvis normeringen er lav, er der måske ikke timer til at man kan passe og pleje planterne.
Men efter min mening vil alle brugergrupper kunne have glæder af planter, i deres omgivelser.

Pædagogisk forløb:

Jeg vurdere, at et planteforløb, kan give brugergruppen en visuel forståelse af hvordan en plante bliver til. 
Selve processen i at putte et frø i jorden, og forhåbentligt stå med en plante, kan give dem bevisthed om, at en plante ikke bare er en ting,der står i supermarkedet eller på en planteskole.
Men at der ligger en lang proces bag, før den kommer til salg.

Dagtilbudsloven

I dagtilbudsloven §8 står der:


"Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Social udvikling.
3) Kommunikation og sprog.
4) Krop, sanser og bevægelse.
5) Natur, udeliv og science.
6) Kultur, æstetik og fællesskab."

Så her kan vi faktisk læse, at natur, udeliv og sicence, faktisk er noget der skal indgå i læreplanen.

Min konklusion er, at hvis institutionen har tid og mulighed for at dyrke frø, sammen med deres borgere, så burde de gøre det.
Da det at se nyt liv spire og opleve hvordan et lille frø kan blive til en stor plante, er livsbekræftende for store og små. Det vil give alle indsigt i hvordan frugt, bær og grøntsager bliver til, så man ikke bare tror at det kun findes i plastik i et supermarkede.



https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fr%C3%B8-og-spiring

Farrell.H.(2016). Så dine frø og kerner( s.12-40). Samvirke.ISBN. 9788792949561(INIE)

Givskue Zoo


Ifølge aftale, har jeg bare lagt link ind, da vi har lavet det sammen i gruppen.



https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Finanatur.blogspot.com%2Fsearch%2Flabel%2FStudiegruppe%2520i%2520giveskud%2520-%2520Billeder%3Ffbclid%3DIwAR27MyVPQ8u-Uix1JRxeABZkxz1rc1oDKD2pHNU0vPVirOReiHcdmSihJyo&h=AT0cskp3pp9jsO_k-J4mA3kskK8wEtPWVXQYU8CmK2n5TVRWzpDOnxPseAvO9qzEqYJvlIg16BTiS-trB4JqXRyhPdVoiPOXmqBzp6YNkeQUgjE8Hsd1_PbP6gxMeTCzyts






https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Finanatur.blogspot.com%2Fsearch%2Flabel%2FNaturmuseumsopgave-net%3Ffbclid%3DIwAR0Z-TyLTb4y83916EipFP7RI6b1mZ5v1yXVOt9K-XwdWSawpnfVPkXktfo&h=AT0cskp3pp9jsO_k-J4mA3kskK8wEtPWVXQYU8CmK2n5TVRWzpDOnxPseAvO9qzEqYJvlIg16BTiS-trB4JqXRyhPdVoiPOXmqBzp6YNkeQUgjE8Hsd1_PbP6gxMeTCzyts

søndag den 4. august 2019

Aktivitet 4 Marken kartoffelfælde.

Kartoffelfælden i marken:



I den kartoffel der lå på marken, var der lidt svampespore, lidt småbiller og en dræbersnegl.
Jeg vil følge samme procedure overfor børnene, som med den i haven, da der stort set er de samme dyr i fælden.



Lidt svamp 

Atter en dræbersnegl og lidt små fluer.