Opdatering på mine biotoper

På mine biotoper er der sket lidt i løbet af sommeren. I haven er der kommet mere ukrudt, til stor glæde for sommerfugle, snegle og andre af havens dyr.

På marken bliver der slået græs til køerne hver 4 uge, og så går det hele igang igen. Kløver og græs vokser op igen og kredsløbet går sin gang.

I marken er den også den gamle grøft, hvor planterne får lov til at gro vildt. Der har vi observeret ræveunger, men jeg har desværre ikke kunne fange dem med mit kamera, jeg håber at det lykkes på et tidspunkt.

Biotop i haven

Biotop i marken.

Naturfaglige overvejelser:

mælkebøtter og en ukendt plante

Hvad er et frø??

Et frø - en ny plante
Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni. Der er ikke frøhvide i alle frø.

Frøskallen består af moderplantens væv. Den beskytter frøet mod stød, frost, mavesyre, og hvad det ellers kan blive udsat for. På frøskallen kan man ofte se en lille prik. Det er navlen – det sted, hvor frøet sad fast med frøstrengen i frugte

Hvordan spredes frø i naturen??

Hvis vi tager udgangspunkt i min mælkebøtter, er det faktisk en fantastisk plante, der spreder sine frø med vinden, og derved får sine frø spredt over en stor afstand. Nogle træer og buske får spredt deres kerne, ved at fugle spiser deres bær og kernerne komme ud med fuglens afføring.

Andre frø sætter sig fast på pelsen af et dyr, og bliver derved spredt.
Nogle har springfrø, der springer fra bladet, så de bliver sået på denne måde.
Der er mange forskellige måder planter, buske og træer gør det på. Naturens måde at formerer sig på, er et utroligt fænomen.

Hvordan kan man dyrke frø?

Der er mange forskellige måder at dyrke frø og kerne på.

I Drivhus, på friland, i potter, i en drivbænk osv.

Mælkebøttens frø spredning:

Frø fra en mælkebøtte lander på jorden

Frøet spirer

planten gror op

Planten blomster og bliver til frø

frøene bliver blæst af, vinden føre frøet til nye steder, og processen starter forfra.

Plantehold:

Planteholdet er velegnet til alle brugergrupper. Man skal dog tilpasse planterne til de forskellige brugere.

Ved børn og unge vil planter, der hurtigt spirer og som man kan se udvikle sig i en fart, være en god ide. Det kunne være radiser, græskar, solsikker osv, altså ting der hurtigt viste et resultat. Børns og unges tålmodighed er ikke altid så stor, og derfor ville det være en fordel med hurtige resultater.

Ved voksne og udviklingshæmmede ville en sansehave være en god ide. Forskellige dufte, som kunne vække deres sanser og som de genkender fra deres barndom eller ungdom.

Frugtbuske ville måske også være interessante for alle målgrupper, da man så kunne høste og evt. tilberede syltetøj eller frugtgrød.

Jeg tror at man skal undersøge mulighederne for de forskellige steder, da det også handler om pasning og om der er overskud til et plantehold. Hvis der er 3 uger om året der er lukket, er det jo ikke smart at der er planter, der kræver pasning i det tidsrum.
Man skal også undersøge om der er tid til et plantehold, hvis normeringen er lav, er der måske ikke timer til at man kan passe og pleje planterne.
Men efter min mening vil alle brugergrupper kunne have glæder af planter, i deres omgivelser.

Pædagogisk forløb:

Jeg vurdere, at et planteforløb, kan give brugergruppen en visuel forståelse af hvordan en plante bliver til. 
Selve processen i at putte et frø i jorden, og forhåbentligt stå med en plante, kan give dem bevisthed om, at en plante ikke bare er en ting,der står i supermarkedet eller på en planteskole.
Men at der ligger en lang proces bag, før den kommer til salg.

Dagtilbudsloven

I dagtilbudsloven §8 står der:

"Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab."

Så her kan vi faktisk læse, at natur, udeliv og sicence, faktisk er noget der skal indgå i læreplanen.

Min konklusion er, at hvis institutionen har tid og mulighed for at dyrke frø, sammen med deres borgere, så burde de gøre det.
Da det at se nyt liv spire og opleve hvordan et lille frø kan blive til en stor plante, er livsbekræftende for store og små. Det vil give alle indsigt i hvordan frugt, bær og grøntsager bliver til, så man ikke bare tror at det kun findes i plastik i et supermarkede.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206363#id05d0e9bf-cd08-480e-ace5-9dc4a9d9d5c1

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fr%C3%B8-og-spiring

Farrell.H.(2016). Så dine frø og kerner( s.12-40). Samvirke.ISBN. 9788792949561(INIE)

Givskue Zoo

Ifølge aftale, har jeg bare lagt link ind, da vi har lavet det sammen i gruppen.



https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Finanatur.blogspot.com%2Fsearch%2Flabel%2FStudiegruppe%2520i%2520giveskud%2520-%2520Billeder%3Ffbclid%3DIwAR27MyVPQ8u-Uix1JRxeABZkxz1rc1oDKD2pHNU0vPVirOReiHcdmSihJyo&h=AT0cskp3pp9jsO_k-J4mA3kskK8wEtPWVXQYU8CmK2n5TVRWzpDOnxPseAvO9qzEqYJvlIg16BTiS-trB4JqXRyhPdVoiPOXmqBzp6YNkeQUgjE8Hsd1_PbP6gxMeTCzyts






https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Finanatur.blogspot.com%2Fsearch%2Flabel%2FNaturmuseumsopgave-net%3Ffbclid%3DIwAR0Z-TyLTb4y83916EipFP7RI6b1mZ5v1yXVOt9K-XwdWSawpnfVPkXktfo&h=AT0cskp3pp9jsO_k-J4mA3kskK8wEtPWVXQYU8CmK2n5TVRWzpDOnxPseAvO9qzEqYJvlIg16BTiS-trB4JqXRyhPdVoiPOXmqBzp6YNkeQUgjE8Hsd1_PbP6gxMeTCzyts

Aktivitet 4 Marken kartoffelfælde.

Kartoffelfælden i marken:

I den kartoffel der lå på marken, var der lidt svampespore, lidt småbiller og en dræbersnegl.

Jeg vil følge samme procedure overfor børnene, som med den i haven, da der stort set er de samme dyr i fælden.

Lidt svamp 

Atter en dræbersnegl og lidt små fluer.

Haven aktivitet 4 afslutning.

I kartoffel fælden i haven, var der en dræbersnegl og noget afføring eller en lille orm. Min didaktiske overvejelse er at, børnene skal se hvilke dyr der spiser kartoflerne og at man kan bruge almindelige madvarer til at fange dyr i.
Vi kan også få en snak om sneglen, om hvad den lever af og hvorfor den ikke har et hus på. Da dræbersneglen er et skadedyr, var der også en mulighed for at snakke om hvad et skadedyr er.
Vi kan også snakke om, hvilke andre madvarer, man kunne bruger til at lave fælder af.

Kartoffelfælde i haven

Dræbersnegl

Måske afføring fra dræbersneglen??

Friluftsliv intro:

Friluftsliv

Vi vil planlægge en aktivitet, hvor vi laver vores mad over bål og i en jordovn.

Vi ønsker at vise børnene hvordan de kan bruge naturen, og hvordan man kan
nyde roen og stilheden til at finde sig selv og slappe af.

Om natten vil vi sove i shelter.

Vores målgruppe er en gruppe før skole børn, i aldren 5 til 6 år.

Smtte modellen:

Sammenhæng:

Da vi er under uddannelse som pædagoger, er det vigtigt, at vi kan lave en friluftstur med
vores målgruppe, så de kan opleve naturen og se hvad der er muligt at gøre i den.

Mål:

Vi ønsker at tilegne os kompetencer med planlægning og  gennemførelse af en friluftslivs tur.
De kompetencer vi tilegner os på denne tur, vil vi senere kunne bruge, til at lave lignende ture
for børn i daginstitutioner. 

Tiltag:

Vi vil lave mad over bål og i en jordovn. Vi vil overnatte i shelter og leve under primitive forhold,
og vise børnene hvordan man kan leve i naturen og bruge de resouccer der findes i den.

Tegn:
Vi vil observere børnene og deres adværd i naturen, og se om de tilegner sig nye værdier og
egenskaber.

Evaluering:
Vores tur viste os, at vi skal have noget mere erfaring, hvis vi skal afsted med børn på sådan en tur.
Det kræver nok at vi selv har prøvet det nogle gange før. Vi skal også have mere styr på vores udstyr.
Ligesom det ville være en fordel, hvis vi kendte shelter pladsen, inden vi ankommer.
Så vi ved hvilke ting der forfindes på pladsen og hvilke muligheder der er i naturen rundt om den.

Studiegruppens frilluftstur

Studie gruppen på shelter tur.

Fredag den 26. juni 2019, tog Ina, Laila og jeg i Givskue Zoo. Derefter tog vi ud til den shelter, som vi skulle overnatte i.
Vi ankom lidt over 16, vi fandt vores shelter, som lå rigtigt hyggeligt. Der var 3 shelter på pladsen og en fold med en lille stald til heste. Der var et fint bål sted og et toilet på pladsen.
På pladsen mødte vi vores naboer, et par som boede i telt og en far med hans søn, som boede i shelteren ved siden af os. senere på aftenen kom der et par unge mænd, som skulle bo i den sidste shelter.

Vi tog op til den lokale købmand, hvor vi købte ind til aftensmad, og tog derefter tilbage til pladsen.
Så lavede vi salt dej, som vi puttede udenom stegen og kartoflerne.
Vores nabo  havde lavet bål, som vi også gerne måtte benytte.
Vi lagde maden på risten over bålet, og gik i gang med at lave pandekager og grille bananer.
Desserten spiste vi først, da det ville vare et stykke tid, før stegen og kartoflerne var færdige.
Vi fik redt senge,og da Ina havde fået en strand madras med, delte hun madras med Laila, som heldigvis havde taget en 3/4 madras med.
Vi spiste vores mad og hyggede. Senere fik vi varmt kakao, da det begyndte at blive lidt koldt.
Om natten var vi en del vågen, der var noget snorken og mange lyde.
Der var pindsvin der gik og snøftede udenfor, harer der stampede og køer der brølede.
I løbet af natten, fik jeg set en flot måne og senere en flot solopgang, jeg fik desværre ikke taget billeder af det.
Jeg vågnede igen, da Ina stod med rundstykker, som hun havde hentet hos den lokale købmand.
Så spiste vi morgenmad, pakkede sammen og kørte hjem.

Vores shelter er til højre

Vores shelter

Vores søde nabo, der lavede bål

Ina og Laila bager pandekager

Ina og Laila bager pandekager

Stegte bananer

Pandekage med stegt banan og vanilesovs

Hestehotel

Vores aftensmad

Morgenmad

Morgenmad